Kropsterapi

Kropsterapi er en holistisk behandlingsform. 

Det betyder, at det er en behandlingsform, der rummer det enkelte menneske både på det fysiske, men også det psykiske og følelsesmæssige plan. 

Alt hvad vi oplever lagres i vores krop – det kan både være positive og negative oplevelser, følelser og erfaringer. 
Behandlingsformen er en blanding af flere tusind år gamle kinesiske - og nyere energetiske teknikker. 
Behandlingen er en kombination af dybdegående massage, samtaleterapi, aktivering af lymfesystemet, zoneterapi, akupressur, beroligelse af nervesystemet og lettere ledfrigørelse. 
I kropsterapien er fokus på ikke bare at behandle symptomerne, men at finde de bagvedliggende årsager. 

Både fysiske og psykiske spændinger kan frigøres, og på den måde sættes kroppens processer i gang, så den kan helbrede sig selv.
_MG_8666-min.jpg

Hvorfor kropsterapi?

Uanset om du har ondt, eller blot ønsker at få ro på din krop og opnå en følelse af større balance, så kan kropsterapien hjælpe dig til det. 

Du behøver ikke have en ”grund” for at bestille en tid. 

De ting jeg oftest hører folk sige, når de har været til kropsterapi hos mig er: 

  • Jeg kan mærke mig selv igen

  • Jeg føler mig mere hel

  • Der er meget mere ro

  • Jeg føler mig helt afslappet

_MG_8639-2-min.jpg

Uddannelse

Jeg er uddannet hos Totum.
Hvis du vil læse mere om netop deres tilgang kan du gøre det her: 

“Jeg føler mig mere hel, når jeg har været hos Anne”..